På sporet av den tapte julestjerne

Her snakker vi verken om blomsten julestjerne eller om et verk av Marcel Proust, men tvert i mot en slags kobling av «Tore på sporet» og noe som kan minne om en «Reisen-til-julestjerne-problematikk».

Du trodde kanskje at vi skulle la diskusjonen ligge om hvorvidt «Tore på sporet» og «Reisen til julestjernen» representerer en tese og en anti-tese, som til sammen kan gå opp i en høyere enhet en syntese, men det skal vi ikke helt, fordi hele forutsetningen for at julekalenderfjernsynsserien Tinkas Juleeventyr, som opprinnelig gikk på dansk fjernsyn i adventstiden i 2017, skal fungere, er at seeren tror på at det kan være en god idé at «Tore på sporet» finner både faren din og julestjernen.

Ingen Trond Fausa Aurvåg i en hovedrolle?

Blir julebloggeren sjarmert?

Ingen Trond, ingen sjarm.

Får julebloggeren lyst på gløgg og kneppkaker?

Ikke i dag heller. I dag ble det mer Farris, og det er jo slett ikke julete, bortsett fra at det har forekommet at de har solgt julefarris i butikken, men det har jeg ikke sett i år. 

Sitter julebloggeren igjen med en forventning om fred på jord?

Den er svakt til stede, men det hadde hjulpet med en sangtekst (i stedet for overtroisk nisseversjon av Deilig er den himmel blå, eller hva det nå enn skal forestille), som dette:

Højt fra træets grønne top
Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: E. Horneman

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør’ ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke:
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli’r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter
ikke sandt, min datter?

Denne fane, ny og god,
giver jeg til Henrik,
du er stærk, og du har mod,
du skal være fænrik.
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn, I skylder ham respekt!
Vid, det er en ære
dannebrog at bære.

Træets allerbedste zir
skal min William have,
på det blanke guldpapir
må du gerne gnave.
Vær forsigtig og giv agt,
indenfor er noget lagt,
som du ej må kramme,
det er til din amme.

O, hvor den er blød og rar,
sikken dejlig hue,
den skal sikre bedstefa’r
imod frost og snue.
Lotte hun kan være stolt,
tænk jer, hun har garnet holdt;
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke!

Børn, nu er jeg blevet træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

 

I sum gir dette følgende utslag på julebloggerens julestemningsskala:

 

Bildet er fra Tv2 Sumo